HIFU ultralydsbehandling (tilbydes snart)

HIFU behandling til ansigtsløft og opstramning uden kirurgi

HIFU (High-Intensity Focused Ultrasound) er den eneste ikke-kirurgiske behandling der når ned til SMAS-laget, det dybe bindevævslag under huden som en plastikkirurg adresserer ved et traditionelt facelift. Fokuserede ultralydsbølger leverer varmeenergi præcist i dette lag, hvor de strammer fibrene op og sætter gang i ny kollagendannelse. Resultatet er et reelt løft i hud og væv, ikke kun en overfladeforbedring.

Behandlingen tager omkring 60 minutter og kræver hverken bedøvelse, snit eller nedetid. De første resultater viser sig efter seks til otte uger, efterhånden som den nye kollagenproduktion strammer huden op. Det endelige resultat ses efter tre til seks måneder og holder op til 18 måneder, afhængigt af hudtype og udgangspunkt. For de fleste er en enkelt session tilstrækkelig, men ved mere udtalt slap hud kan to til tre behandlinger give et bedre resultat.

HIFU adskiller sig fra de øvrige opstramningsbehandlinger hos North Medical ved at arbejde dybere end noget andet ikke-kirurgisk alternativ. Filler tilfører volumen og giver et umiddelbart synligt resultat, men løfter ikke vævet. Biostimulatorer som Sculptra opbygger kollagen gradvist, men arbejder i et højere lag end HIFU. Begge kan kombineres med HIFU i et samlet forløb. En populær kombination er HIFU sammen med skinbooster, hvor HIFU leverer løftet og skinbooster tilfører den fugt og elasticitet der får resultatet til at se naturligt og levende ud. Vi har skrevet mere om den kombination i vores artikel om HIFU og skinbooster.

Informationer

Fra ansigt og hals til maveskind

HIFU behandling kan tilpasses de fleste områder hvor huden har mistet spændstighed og fasthed.

I ansigtet er HIFU mest brugt til at løfte og definere kæbelinjen, stramme kinderne op og reducere slap hud omkring panden. Resultatet er et mere defineret og løftet udtryk, uden at ansigtet ændrer karakter. Mange beskriver det som om de får deres kæbelinje fra fem år siden tilbage.

HIFU er også en af de mest effektive metoder til opstramning af hals uden kirurgi. Behandlingen adresserer de vertikale platysma-bånd, der bliver synlige med alderen, løs hud under hagen og det generelle tab af definition i overgangen mellem ansigt og hals. Det er et område hvor hverken filler eller botox kan levere et sammenligneligt resultat, fordi problemet handler om løst væv snarere end manglende volumen eller muskelaktivitet.

På kroppen bruges HIFU til opstramning af maveskind, typisk efter vægttab eller graviditet, samt overarme og inderlår. Kropsbehandlinger kræver generelt flere sessioner end ansigtsbehandlinger, fordi hudarealet er større og vævet tykkere.

HIFU er en del af North Medicals bredere tilgang til hudforyngelse og kan kombineres med fraktioneret laser, der arbejder med hudens overflade, mens HIFU adresserer de dybere lag.

Godt at vide om HIFU

Her har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om HIFU behandling hos North Medical.

Under behandlingen mærker du varme og en prikkende fornemmelse, når ultralydsenergien leveres. De fleste beskriver det som ubehageligt, men tåleligt, ikke egentlig smertefuldt. Intensiteten varierer efter område. Kæbelinjen og panden opleves typisk som mest følsomme. Du kan med fordel tage to Panodil en halv time inden behandlingen for at reducere ubehaget. Bivirkningerne er milde og kortvarige. Let rødme, ømhed og mild hævelse kan forekomme de første timer men forsvinder af sig selv.

De fleste opnår et godt resultat med en enkelt behandling. Ved mere udtalt tab af spændstighed, eller for kropsområder som maven, kan to til tre sessioner med tre til seks måneders mellemrum give et bedre samlet resultat. Effekten vedligeholdes med en opfølgende behandling hvert 12-18. måned, efterhånden som kroppens naturlige kollagennedbrydning fortsætter.

HIFU frarådes til gravide og ammende, personer med metalliske implantater i behandlingsområdet (tandimplantater er undtaget), og ved aktive hudinfektioner eller åbne sår. Patienter med pacemaker eller defibrillator kan ikke behandles. Har du meget tynd hud med minimalt fedtlag, kan HIFU være mindre effektiv, og din behandler vil vurdere om en alternativ metode er mere relevant. Vi gennemgår alle kontraindikationer ved forundersøgelsen.

Prisen afhænger af hvilke områder der behandles og hvor mange ultralydslinjer der leveres. Et ansigtsløft og en halsbehandling ligger i forskellige prisklasser, og kombinerede forløb prissættes individuelt. Se aktuelle priser på HIFU for et overblik. Find din nærmeste klinik og book en gratis konsultation, hvor vi vurderer dit udgangspunkt og anbefaler et forløb.

Forundersøgelse

De fleste kosmetiske behandlinger kræver en forundersøgelse og 48 timers betænkningstid, som foreskrevet af Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi tilbyder en gratis konsultation, hvor en kosmetiske sygeplejerske vurderer dine forhold og gennemgår behandlingsmuligheder, risici og komplikationer. Allergier, medicin og andre relevante oplysninger noteres, og behandlingen kan først gennemføres 48 timer senere med dit samtykke.

Om North Medical

Shop online